torsdag den 12. marts 2009

Sommerblomster og frøbutkker

Sommer blomster og frø

I dag regnede og sneede det. Det var faktisk lidt råkoldt da jeg var ude en lille tur. Men det kan jo ikke forhindre fantasien. I hvert fald ikke i dette hus.
På det seneste har jeg modtaget flere reklamer om diverse sommerblomster og jeg er begyndt at overveje hvad jeg vil satse på i år. Jeg har også surfet lidt på nettet og fundet noget der ser rigtig spændende ud.

Her er nogle af mine overvejelser i dag:

Akeleje (Aquilegia)

Jeg har en svaghed for Akeleje, fordi der er noget sart over dem. Jeg har tidligere boet et sted, hvor de var flinke til at vokse og komme år efter år. Jeg har også et par stykker hvor jeg bor nu, men de må godt få selskab. Læs meget mere på hjemmesiden: www.theflowerproject.dk